Copy
Nyhedsbrev august 2020
I Center for Udsatte Flygtninge håber vi, alle har haft en god en god sommer 

Velkommen tilbage. Det har været en lang sommer, hvor der er kommet mange gode udgivelser med ny viden. Og sensommer og efterår byder på spændende faglige arrangementer. Det kan du læse om i dette nyhedsbrev.
Forskning

En stor del af syriske flygtninge er ramt af post-traumatisk stress


Den seneste forskning peger på, at 43 % syriske flygtninge er ramt af PTSD, 41 % af depression og 27 % af angst. Det er en prævalens, der er højere end for andre grupper af flygtninge. Det finder et studie af forskningslitteratur, der er publiceret i en artikel i Scandinavian Journal of Public Health.

Litteraturstudiet er udarbejdet Emma K. Peconga og Marie Høgh Thøgersen. Den større udbredelse af disse psykiske lidelser kan bl.a. hænge sammen med, at syriske flygtninge har oplevet flere traumatiske begivenheder, og at mange har oplevet at være alene og uden familie i længere tid under og efter flugten. Det er således både begivenheder i hjemlandet og under flugten samt post-migratoriske forhold og stressfaktorer, der spiller ind.

Studiet var anledning til en artikel i Kristeligt Dagblad d. 12. august, hvor Mette Blauenfeldt fra Center for Udsatte Flygtninge kommenterer de udfordringer, som studiet peger på:

”Der er ingen tvivl om, at PTSD kan stå i vejen for at blive integreret, hvis ikke lidelsen bliver opdaget og diagnosticeret hurtigt. Lige nu kommer der ikke så mange flygtninge til Danmark, og det har helt forståeligt haft den umiddelbare konsekvens, at kommuner afmonterer deres integrationsekspertise. Men det kan betyde, at nye flygtninge ikke møder personale, der har kendskab til PTSD, og at det derfor kan tage lang tid at få afdækket for eksempel, hvorfor en flygtning ikke kan lære dansk eller passe aftaler.”

Se artiklen Post-traumatic stress disorder, depression, and anxiety in adult Syrian refugees: What do we know? i Scandinavian Journal of Public Health
Forskning

Skolen er vigtig for unge flygtninges livskvalitet


Unge syriske flygtninge er særligt udfordrede på fysisk og mental sundhed samt mangel på netværk/venner, mens trivsel i familie og skole er vigtige beskyttelsesfaktorer. Det viser et nyt norsk studie af 160 unge syriske flygtninge i alderen 13-24 år.

Studiet har undersøgt sundhedsrelateret livskvalitet (health-related quality of life, HRQoL), som det opleves af de unge selv. De unge, der deltog i studiet, scorer lavt på fysisk og mental trivsel samt på venskaber og socialt netværk. Til gengæld scorer de relativt højt på forældrestøtte, særligt de yngre. De lidt ældre, der måske bor alene, kan opleve pres af økonomiske grunde. De unge scorer ligeledes højt på tilfredshed med skolemiljøet. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange af deltagerne gik i multietniske klasser med professionelle med interkulturelle kompetencer.

Undersøgelsen af forskellige forholds betydning indikerer, at den ældre aldersgruppe er særligt udsat, og at det særligt kan være en risikofaktor at have oplevet traumatiske og stressfulde begivenheder. Studiet peger desuden på vigtigheden af familie-orienterede indsatser og på skolens store betydning i forhold til at støtte de unges trivsel.

Læs artiklen Health-related quality of life in young Syrian refugees recently resettled in Norway i Scandinavian Journal of Public Health

Webinarer om arbejdet med udsatte flygtninge i kølvandet på coronakrisen


Arbejder du med beskæftigelse eller børn og unge? Så er vores gratis webinarer d. 2. september måske noget for dig. Center for Udsatte Flygtninge afholder webinarer om arbejdet med udsatte flygtninge. Webinarerne introducerer til lovgivning og rammer for flygtninges liv i Danmark og tilgange til arbejdet med traumeramte flygtninge. Endelig gør vi status på, hvordan coronakrisen har påvirket udsatte flygtninge, og hvad det betyder for arbejdet med flygtninge. Det ene webinar er målrettet sagsbehandlere og beskæftigelsesmedarbejdere, og det andet er målrettet pædagoger og lærere.
 
Læs mere og tilmeld dig webinar for dagtilbud- og skoleområdet eller webinar for sagsbehandlere og beskæftigelse

 

Konference om ligestilling: Mellem normer og lovgivning


Hvem har ansvar for at fremme ligestilling blandt etniske minoriteter? Hvordan kan man påvirke normer, når der ikke er tale om lovbrud? Og er det i orden at blande sig i familiers normer og traditioner? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive stillet, når DRC Dansk Flygtningehjælp og Als Research afholder konference om ligestilling blandt etniske minoriteter i Odense d. 26. oktober. Som en del af programmet kan du blandt andet møde Ligestillingsminister Mogens Jensen, Zeinab Mosawi, Tarek Ziad Hussein og Bjarke Følner. Journalist og forfatter Rushy Rashid Højbjerg vil være moderator.

Læs mere og tilmeld dig konferencen

 

covid-19

COVID-19 rammer stadig skævt - og flygtninge og indvandrere kan være i særlig risiko


Coronapandemien påvirker stadig samfundet, og på det seneste har spørgsmålet om smitte blandt etniske minoriteter fyldt i debatten om COVID-19. Under overskriften Indvandreres kultur er ikke skyld i ny smitte. Det er ulighed i adgangen til sundhed til gengæld har professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik et indlæg i Ræson.

Han skriver blandt andet: ”Over hele verden er billedet det samme: Minoriteter, kortuddannede og mindre velstillede rammes hårdt af corona-pandemien. Ikke alene har de en højere risiko for at blive smittet, de har også en højere risiko for at dø af sygdommen. Alle undersøgelser tyder på, at det handler om en kombination af erhverv, bolig, økonomi, familiestørrelse og adgang til sundhedsvæsnet.”

Læs indlægget i Ræson

Se også analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration: Ikke-vestlige er i større risiko for COVID-19

Se også rapport fra Institut for Menneskerettigheder: Corona rammer skævt – etnicitet og smitte
Undersøgelse

Indvandrere på kontanthjælp modtager mindre aktivering end etniske danskere


Et nyt studie fra Danmarks Videnscenter for Integration – baseret på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – viser, at indvandrere på kontanthjælp får mindre aktivering end etniske danskere. Kvindelige ikke-vestlige indvandrere får mindst aktivering, og ikke-vestlige indvandrere får særligt mindre virksomhedspraktik end etniske danskere på kontanthjælp. Det kan betyde, at færre indvandrere kommer i job.

Læs analysen
Evaluering

Reelt jobperspektiv i beskæftigelsesindsatsen er vigtigt i arbejdet med kvindelige flygtninge


En ny evaluering fra VIVE af projektet ’Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang’ viser, at tilgangen har givet gode resultater – ikke mindst for kvinder. Det tyder på, at det er særligt vigtigt at have et systematisk fokus på reelle jobperspektiver i den enkelte beskæftigelsesindsats og praktik for kvindelige flygtninge og familiesammenførte.

Se evalueringen
Forskning

Mange børn af indvandrere bor i hjem, hvor forældre er 'økonomisk ekskluderede'


Ny forskning fra Rockwoll Fonden viser, at 12 % af børn i Danmark i løbet af barndommen kan forvente at bo i et hjem, hvor de voksne er ’økonomisk ekskluderede’, dvs. ikke er i arbejde og har en husstandsindkomst under OECD’s fattigdomsgrænse. For børn af indvandrere (herunder flygtninge) er andelen hele 43 %. Risikoen for, at børn oplever økonomisk eksklusion, steg markant i årene 2016-2018, hvilket efter al sandsynlighed kan tilskrives indførelsen af integrationsydelsen og kontakthjælpsloftet.

Læs mere om undersøgelsen
Forskning

Kun få dagtilbud arbejder målrettet med mangfoldighed og ligestilling


Ny forskning fra VIA viser, at det kun er få daginstitutioner, der arbejder målrettet med mangfoldighed og ligestilling. Forskningsleder Marta Padovan-Özdemir påpeger bl.a., at dagtilbud mangler et fagsprog for det normkritiske arbejde. Og at det særligt er minoritetsbørnene, der bliver klemt, når der ikke stilles spørgsmålstegn ved etablerede normer.

Læs mere om studiet
Bog

"Vi ansætter ikke tørklædepiger"


Der har de seneste måneder været nye undersøgelser og stor opmærksomhed på diskrimination af etniske minoriteter og kvinder med tørklæde, blandt andet på arbejdsmarkedet. En ny bog om skamfulde fortællinger fra ledere - skrevet af Elsebeth Hauge - indeholder en sjælden førstehåndsberetning fra en arbejdsgiver om forskelsbehandling og om de dynamikker, der leder til, at det fortsætter usagt.

”Hvis en lederkollega fra en anden virksomhed fortalte mig den her historie, så ville jeg rådgive hende til at gribe ind og sige det højt, når det sker. Og så ville jeg sige, at hun skulle tilgive sig selv. Men jeg får det aldrig sagt til nogen,” beretter den anonymiserede forfatter.

Læs uddrag fra bogen Lederskam med beretningen

Om Center for Udsatte Flygtninge


Center for Udsatte Flygtninge indsamler viden og tilbyder konkrete redskaber og metoder til, hvordan flygtninge med traumer og andre udsatte flygtninge får et aktivt og værdigt liv i det danske samfund. Vi afholder temadage, fyraftensmøder, yder rådgivning og bidrager til fortalerarbejdet i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Gratis rådgivning


mandag - fredag klokken 9 - 16
telefon 33 73 53 39
email udsatte@drc.ngo
Website
Email
LinkedIn
Copyright © 2020
Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
København K 1300
Denmark

Add us to your address book

 
Email Marketing Powered by Mailchimp