Copy
Nyt fra Center for
Udsatte Flygtninge
April 2019

Ny rapport: Flygtninge med traumer skal have 'rigtigt' arbejde

Center for Udsatte Flygtninge har netop udgivet en rapport om virksomme beskæftigelsesindsatser for traumatiserede og udsatte flygtninge i Norden. I rapporten kan du læse om eksempler på best practice og finde anbefalinger til den gode indsats. Og rapporten viser, at med den rette metode og systematik, kan man opnå gode resultater. Nogle af anbefalingerne går på at finde rigtige, lønnede jobs med fremtidsperspektiv og skrue ned for praktikker – også for flygtninge, der kæmper med traumer. Rapporten er delvist finansieret af Nordisk Ministerråd.
 
Læs mere og download rapporten, der både findes på dansk og engelsk

Ny analyse: Lave ydelser for flygtninge har negative sociale konsekvenser

Rockwool Fonden har offentliggjort en analyse af effekterne på lang sigt af den lave starthjælp for flygtninge. Analysen viser, at den lave starthjælp havde en positiv beskæftigelseseffekt på kort sigt, men ingen beskæftigelseseffekt på lang sigt. På den korte bane var effekten positiv for mænd og negativ for kvinder. Analysen viser også negative konsekvenser af starthjælpen i form af mere kriminalitet. Og den viser, at børn af flygtninge på starthjælp i lavere grad kommer i institution, og at de klarer sig dårligere i skolen.
 
Læs mere og download Rockwool Fondens analyse

Ny portal samler Dansk Flygtningehjælps kompetencer og ydelser på integrationsområdet

Dansk Flygtningehjælp Integration har lanceret en ny portal – altomintegration.dk – der giver et overblik nye publikationer, ydelser og kommende arrangementer på tværs af afdelingerne i DFH Integration. På portalen kan du blandt andet læse om Center for Udsatte Flygtninges rådgivningstilbud, oplæg og materialer. Endvidere samler portalen nyheder og tilbud fra Lærdansk, Integrationsnet, Dansk Flygtningehjælp Frivillig samt Viden & Udvikling under DFH Integration.
 
Tjek www.altomintegration.dk

Kursus om håndtering af midlertidighed i arbejdet med flygtninge

I forlængelse af Finansloven 2019 er der vedtaget ændringer i både Integrationsloven, Udlændingeloven og Repatrieringsloven. Gennemgående er et øget fokus på midlertidighed hvad angår flygtninges ophold i Danmark. Men hvordan håndterer man i praksis dette perspektiv, når man arbejder med flygtninge og integration? Dansk Flygtningehjælp afholder kursus om både den beskæftigelsesrettede samtale og det pædagogiske arbejde med borgere, der skal eller frygter på et tidspunkt at skulle hjemsendes. Kurset finder sted i Aarhus d. 8. maj.

Læs mere og tilmeld dig kurset
 

Center for Udsatte Flygtninge
Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3. sal
1300 København K
T: 33 73 53 39
udsatte@drc.ngo
www.udsatteflygtninge.dk

Telefonisk rådgivning: 
Man.-fre. kl. 9-16
3373 5339

Eller rådgivning på mail: udsatte@drc.ngo
Center for Udsatte Flygtninge indsamler viden og tilbyder konkrete redskaber og metoder til, hvordan flygtninge med traumer og andre udsatte flygtninge får et aktivt og værdigt liv i det danske samfund.

Vi afholder temadage, fyraftensmøder, yder rådgivning og bidrager til fortalerarbejdet i Dansk Flygtningehjælp.


Center for Udsatte Flygtninge udsender et nyhedsbrev seks gange om året. Vi ønsker, at nyhedsbrevet er relevant for dig, så vi hører meget gerne fra dig, hvis du har forslag til artikler eller forbedringer.

udsatte@drc.ngo

Tilpas dine indstillinger
Frameld nyhedsbrevet

Copyright © 2019 Dansk Flygtningehjælp
 






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Dansk Flygtningehjælp · Borgergade 10 · København K 1300 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp