Copy
View this email in your browser
Følg os Følg os
Del nyhedsbrev Del nyhedsbrev

Nyhedsbrev - indblik fra Inspirationsdagene 

Den 8. og 9. oktober afholdte KiAP inspirationsdage for klyngekoordinatorer og klyngebestyrelser. Det var to dage fyldt med inspiration og dialog på kryds og tværs mellem klynger, de regionale kvalitetsenheder og KiAP, og jeg er overbevist om, at vi alle gik hjem med nye perspektiver på klyngearbejdet.

Vi er imponerede over engagementet og alt det spændende kvalitetsarbejde, der er i gang i klyngerne. I løbet af dagene hørte vi også om de udfordringer, som klyngerne oplever. Der er fortsat behov for hjælp til at skaffe og præsentere data, som er meget tidskrævende samt støtte og input til facilitering og afholdelse af klyngemøder. Inddragelse af praksispersonale var også et tema, som optog deltagerne bl.a. i forhold til implementering og opfølgning i praksis, som i sig selv var et emne, som blev drøftet en del.

Der var desuden meget fokus på vigtigheden af og behovet for netværksdannelse og vidensdeling mellem klyngerne – både i form af regionale og nationale fora og møder. Her arbejder KiAP på en ny hjemmeside, hvor der bliver større fokus på at hente inspiration bl.a. med eksempler fra klyngerne. I KiAP og i de regionale kvalitetsenheder sugede vi til os af gode ideer men blev også bevidste om, at klyngerne helt grundlæggende er forvirret over skillelinjerne mellem de forskellige tilbud, og at vi her har en opgave i at koordinere og tydeliggøre vores forskellige opgaver.

Dette nyhedsbrev er hovedsagelig en kort opsamling på dagene, hvor både jer der deltog, og jer der ikke deltog, har mulighed for at downloade materiale og præsentationer fra inspirationsdagene. Jeg vil samtidig gerne sige tak til jer, der deltog for, at I tog jer tid til at udfylde evalueringsskemaet og for jeres positive og konstruktive tilbagemeldinger. 99 % er enige i, at de gerne vil deltage i et lignende arrangement igen. Det er første gang, KiAP afholder et sådant arrangement, og jeres tilbagemeldinger har indflydelse på tilrettelæggelsen af fremtidige arrangementer.

God læselyst.

Rikke

 
Materiale fra Inspirationsdagene 2019

Til Inspirationsdagene fik deltagerne udleveret en mulepose med dertilhørende materiale om KiAP. I muleposen kunne deltagerne blandt andet finde et hæfte med KiAP's klyngepakker, en pjece om KiAP, samt tre klyngeeksempler på kvalitetsarbejdet i klynger. Du kan hente materialet ved at trykke på nedenstående links:

Hæfte med klyngepakker

Pjece om KiAP

Tre gode klyngeeksempler

Resultat af spørgeskemaundersøgelse til klyngerne fra foråret 2019
Oplæg om klyngernes værktøjskasse 

KiAP’s tre lægefaglige konsulenter Palle Mark Sørensen, Flemming Bro og Henrik Prinds Rasmussen gav deltagerne et indblik i henholdsvis Ordiprax+, KiAP’s klyngepakker og forløbsplansdata til klyngerne.
 
 
Nye klyngepakker offentliggjort 


I forbindelse med Inspirationsdagene har KiAP udarbejdet et samlet hæfte med klyngepakker for følgende emner:

  • KOL - diagnostik
  • KOL - behandling
  • Type 2 diabetes - behandling og kvalitet
  • Type 2 diabetes - opfølgning og organisering
  • CRP
  • NSAID
  • Conjunctivitis


Derudover er der udarbejdet en skabelon til en klyngepakke, der kan bruges til de projekter, hvor klyngerne selv vælger et emne at arbejde med.

I takt med at der bliver mulighed for at trække data i Ordiprax+, vil der blive udarbejdet klyngepakker for antibiotika, opioider og psykofarmaka. En klyngepakke om trivsel og arbejdsglæde er under udarbejdelse og forventes færdig inden udgangen af 2019.
Klyngepakkerne er generelt tænkt som dynamiske i den forstand, at der løbende kan komme tilpasninger, hvis der eksempelvis sker ændringer i de muligheder, der er for at få data eller kommer tilbagemeldinger fra klyngerne.

Du kan hente alle klyngepakkerne samlet i et hæfte på vores hjemmeside eller ved at trykke her.

 


Sessioner med de regionale kvalitetsenheder

Under Inspirationsdagene mødtes klyngekoordinatorerne og klyngebestyrelsesmedlemmerne over to sessioner med deres regionale kvalitetsenhed. Her havde kvalitetsenhederne blandt andet mulighed for at fortælle om deres tilbud til klyngerne, danne lokale netværk samt drøfte lokale problemstillinger.

På disse sessioner fremkom bl.a. ønsker til både lokal og national understøttelse af klyngerne, herunder fx hjælp til facilitering og implementering, koncept for gennemførelse af møder og adgang til praktisk og administrativ bistand. 

De regionale kvalitetsenheders tilbud til klyngerne kan ses på følgende links:

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland


 

Resumé og slides fra workshops

Implementering i praksis v. Palle Mark Christensen & Henrik Prinds Rasmussen

Hvordan sikrer man implementering af klyngeemnerne i egen praksis? Det var hovedtemaet på denne workshop, hvor der i grupper blev delt erfaringer med implementering. Det blev diskuteret, hvad der kan understøtte implementering, og hvilke barrierer der er. Inddragelse af personalet fx i form af en fast opfølgning fra klyngemødet i praksis, opfølgning på målinger og en køreplan for de ændringer, der skal foretages var noget af det, der blev taget op på denne workshop.

Du kan finde alle slides fra workshoppen her.

 
Forstå, fortolk og formidl data v. Flemming Bro

Kvalitetsudvikling er en naturlig del af arbejdet i almen praksis. Med klyngerne systematiseres kvalitetsudviklingen gennem udgangspunktet i data. På workshoppen var fokus på en række af de forhold, man skal være opmærksom på, når man anvender data til kvalitetsudvikling. Indikatorer kan anvendes til at vurdere og evaluere kvaliteten af et givent område, men indikatorer fortæller ikke noget om kvaliteten af det data, man anvender og de forhold, som er svære at måle.

Du kan finde alle slides fra workshoppen her.
 

Facilitering v. Heidi Bøgelund Frederiksen

På denne workshop, hørte deltagerne om, hvordan man sikrer god ledelse og facilitering af klyngemøder. Her var fokus blandt andet på klyngens værdier, regler og klyngekoordinatorens rolle, både som facilitator og leder. Med udgangspunkt i Roskilde Storklynge kom der undervejs eksempler på en klynges mulige formål, værdier og regler.
 
Du kan finde alle slides fra workshoppen her.

 
PLO-E tilbyder endnu et klyngekoordinator introkursus
 
PLO-E tilbyder et klyngekoordinator introkursus d. 12. december 2019.

Kurset klyngekoordinator introdag er et 1-dagskursus på Hotel Hesselet og er henvendt til dig, der er klyngekoordinator, og som vil vide mere om:
 
  • Hvordan du kan udvikle din rolle som klyngekoordinator
  • Hvordan din klynge kan arbejde med læring og datadrevet kvalitetsudvikling
  • Hvordan du fremover kan udveksle ideer, erfaringer og viden med andre klyngekoordinatorer.
Kurset finder sted på Hotel Hesselet v. Nyborg. Kurset er gratis, og du kan få udbetalt 4.500 kr. for tabt arbejdsfortjeneste samt få dækket dine transportudgifter.

Tilmeldingsfrist er d. 1. november 2019, og du kan tilmelde dig her, hvor du også kan læse mere om kursets indhold og undervisere.
 
Opfølgende kursus for klyngekoordinatorer
 
Udover klyngekoordinator introkurset, tilbyder PLO-E også et opfølgende klyngekoordinator kursus med overskriften Hvordan får vi mest ud af vores data.

Kurset afholdes d. 19. marts 2020, som et 1-dagskursus og er henvendt til dig, der har erfaring som klyngekoordinator, og gerne vil vide mere om:
  • Hvordan vi kommer fra indsigt til implementering
  • Andre klyngekoordinatorers brug af data, samt dele egen viden og erfaring
  • Hvornår data giver mening
  • Hvordan data kan føre til konkret kvalitets- og organisationsudvikling
 
Kurset finder sted på Hotel Koldingfjord, og har en pris på 4.900 kr., hvilket inkluderer forplejning under kurset samt en 3-retters middag efter.
Tilmeldingsfrist er d. 20. januar 2020 og du kan tilmelde dig her, hvor du også kan læse mere om kursets indhold og undervisere.
 
Husk at opdatere klyngens medlemmer på KiAP’s hjemmeside

Det er vigtigt, at I løbende opdaterer klyngens medlemmer på KiAP's hjemmeside, da det dels har betydning for de midler, der udbetales til jeres klynge, og dels for kommende datavisninger i fx Ordiprax+, som dannes på baggrund af klyngeregistreringerne på KiAP's hjemmeside. 

 

Tak fordi du har læst med. Det sætter vi stor pris på.  

Skulle du opleve udfordringer er du altid velkommen til at kontakte supporten på 7196 8844 eller support@kiap.dk

Hvis du ønsker at ændre måden du modtager nyhedsbrevet på, kan du ændre i dine præferencer eller afmelde nyhedsbrevet.

 






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
KiAP · Øster Farimagsgade 5 · Copenhagen 1353 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp